Podcasten Tæt på

Akut lymfoblastær leukæmi

IMG_4005

Fortællingen

Som 17-årig fik jeg en besked som ændrede alt. Jeg gik på daværende tidspunkt i 2.g og havde travlt med skole, venner, fest og sport, men så blev mit liv vendt på hovedet. Jeg fik konstateret kræft. Leukæmi. Min eneste reference til kræft var død, så jeg vidste allerede fra første øjeblik at jeg gik en hård tid i møde. Jeg modtog i 2,5 år kemo som resulterede i mange forfærdelige bivirkninger – der flere gange har været ved at tage livet fra mig. Bivirkninger som blandt andet hjertesvigt, slimhindeløsning, blodpropper og pneumocyster på lungerne, som fik mig til ag forstå hvor giftigt kemo er og hvor alvorlig en sygdom jeg stod overfor.
I dag er jeg rask og har det godt. Jeg forsøger hver dag at huske på de ting jeg har været igennem, så jeg får mest muligt ud af mit liv, da jeg ved hvor skrøbeligt og uforudsigeligt det kan være.

Cecilie, Akut lymfoblastær leukæmi

Vi skal høre Cecilie historie. 

Vi skal høre om hvordan hendes forløb har været og hvordan hun er kommet ud på den anden side. 

Vi skal høre om indlæggelserne og om hvor langsomt dagene gik, vi skal høre om det at få kemoterapi, vi skal høre om afsavnet, bivirkninger og livet med en kræftdiagnose. 

 

I dette afsnit skal i høre om Cecilie, som er en pige som i 2016 og i en alder af bare 17 år får Cecilie konstateret ALL, akut lymfoblastær leukæmi. 

Leukæmi – hvad er det? 

Når man har leukæmi vokser der ondartede celler i knoglemarven. Jeg har været inde og læse omkring sygdommen på børnecancer fonden som har givet en god forklaring ifht biologien ved ALL.

Den normale knoglemarv producerer tre typer blodceller:

  • Røde blodlegemer (erytrocytter), som har til opgave at transportere ilt rundt i kroppen.
  • Hvide blodlegemer (leukocytter, blandt andre neutrofile), som bekæmper bakterier og blodplader (trombocytter), som stopper blødning.
  • Herudover findes der i knoglemarv og i lymfevæv en anden slags hvide blodlegemer:  lymfeceller (lymfocytter), som kan bekæmpe bakterier og virus bl.a. ved at producere antistoffer.

Hvis knoglemarven fortrænges, bliver de typiske symptomer:

  • blodmangel (lav hæmoglobin, anæmi) med bleghed og træthed.
  • tendens til infektioner med feber.
  • blødningstendens, især i form af blå mærker og røde punktformede blødninger (petekkier) i huden. Undertiden også slimhindeblødning fra næse, mund eller tarm

Når man har ALL – vil man ofte opleve bleghed, træthed, pirrelighed, dårlige appetit, vægttab, hudblødninger og feberepisoder. 

Måden man diagnosticere sygdommen på er typisk ved en blodprøve som skal bakkes op af en knoglemarvsundersøgelse. 

Man behandler leukæmi ved at give kemoterapi, som er nøje planlagt og sammensat på en helt bestemt måde. Kemoterapien strækkes sig over 2,5 år.  En af de hyppigste bivirkninger til kemoterapi er infektioner man kan i nogle tilfælde også få blodpropper og blødninger. 

Hvis vi kigger på hyppigheden ifht ALL jamen så rammer sygdommen oftest børn under 20. 

I gennemsnit fra 2012-2016 har der været 35 mænd og 31 kvinder som har fået sygdommen pr/år. 

Dødsfaldene pr. år fra 2012-2016 ligger på 15.